John Kofod

Jeg blev født i 1965 i køkkenet i Voldsted ved Ålborg.

Jeg blev udannet som hovmester i 1986 fra Kogtved Søfartsskole. Efterfølgende arbejdede jeg i Californien, Norge, Australien, New Zealand og Frankrig. Min karriere begyndte for alvor, da jeg kom til Erwin Lautherbachs køkken på Hotel Skovshoved. Senere kom jeg til Restaurant Saison i Hellerup – en udviklende og lærerig tid.

I 1998 købte jeg Sortebro Kro, og jeg kan i dag med stolthed fortælle, at det er en stor succes. Ikke mindst takket være min kone Melina, som varetager restaurantens udvikling og indretning.

Jeg er medophavsmand til Akademiet Bocuse d’Or Danmark, der har Prins Henrik som æresmedlem. Jeg har udgivet kogebøger, medvirket i tv-programmer og deltaget i konkurrencer. Men det er hverdagen i restauranten, der betyder allermest for mig.